torsdag den 21. april 2016

Fra Skovbroen til Skuldelev

En dag med sol hele dagen. Vinden i nordvest, så udsætning fra Skovbroen og roning i modvind nordpå. Planlagt frokoststed Tørslef hage eller jollehavnen derefter. Stadigvæk blomstrende mirabeltræer langs kysten og begyndende grønt skær på mange træer. Så 4 rådyr på en mark.

Kunne mærk vinden hver gang vi skulle over en vig. Da vi nåede frem til Peberholm efter Skuldelev havn besluttede vi os for at vende før det sidste åbne stræk -  og gå ind til shelterpladsen og spise på skråningen op ad åsen.

Fin lang frokost, som sluttede med kage som Bjarne havde med. Hefter lagde vi os alle tilbage på skråningen og nød det gode vejr og den fine duft fra poplerne som stod hvor vi spiste. Sluttede af med en lille tur på åsen. Herefter en flot tur retur til Skovbroen med vinden i ryggen.

Havde stadigvæk tørdragt på, men kunne godt mærke at solen havde magt. Solbrillerne var også taget på - samt hat med skygge.

Vi var 8 der roede 16 km denne første solrige dag. Da vi nåede tilbage til Skovbroen stod Kim og ventede på os for at hilse på. Han er nu tibage fra skiferie og klar til roning.


Ingen kommentarer: