torsdag den 11. februar 2016

frokost med vikingeskibssnak


Der lå slud-sne i haven da jeg vågnede. Da Jakob kom og hentede mig var sneen allerede begyndt at smelte, og da vi nåede frem til Møllekrogen var der ikke megen sne tilbage. Vinden var der næsten ingen af selv om DMI havde lovet ret kraftig vind fra syd-vest. Vejret var overskyet og der kom regnbyger med jævne mellemrum.Gråt men pænt vejr. 

Fin tur frem til vikingeskibene, hvor vi holdt frokost. Havde en hyggelig snak med en bådebygger fra Vikingemuseet, som fortalte en masse om de vikingeskibe man byggede på frokoststedet. Spændende at møde en ildsjæl som fortæller løs. Og fuld af gode historier.

Frokosten sluttede af med kæmpe snegle som Morten havde medbragt. Meget lækre og meget store.

Efter en lille gåtur til det gule hus retur til Møllekrogen. Tre overskydende snegle blev delt - efter vi havde lagt kajakkerne på bilerne - og så kunne vi heller ikke få mere ned.


Vi var 6 der roede 16 km denne onsdag efter en pause på tre uger. Herligt igen at være på vandet. Nu vil vi ro uge for uge resten af sæsonen uden mere is (håber vi).

Ingen kommentarer: