torsdag den 12. november 2015

Fra Møllekrog og rundt om Sælstenen


Meget mildt og overskyet. Der var lovet mere vind fra vest end der faktisk kom på dagen. Udsætningsstedet var Møllekrogen og vi roede sydpå mod Sælstenen og retur til vikingeskibene, som var frokoststedet.

Kysten ydede godt læ, så vi mærkede ikke ret meget til vinden, hverken på ud- eller hjemturen. Det var først til sidst, da vi skulle til at lægge kajakkerne på bilerne, at det begyndte at regne; og det blev ved hele vejen hjem til Allerød.

Ole havde kage med, både til efter frokost og til efter vi have lagt kajakkerne  på bilerne.

At sidde i læ af vikingeskibene er et godt frokoststed, hvis det blæser eller regner. Denne dag var det mildt. Ingen frøs og temperaturen har været ca. 14 grader. Man skulle ikke bevæge sig meget i tørdragten før man blev klam indvendig.

Der var ingen sæl på sælstenen, da vi kom frem. Sælen tages sikkert ind om vinteren.

Jakob var med igen efter en pause. Jeg havde igen hjemmelavet tomatsuppe med; er ved at få justeret indhold og mængder på plads. Suppen bliver kun bedre at at have været på termos et par timer.

Kan mærke at det bliver tidligt mørkt. Vi når lige en kop kaffe inden afgang før dagslyset lukker ned. Og helt mørk er det, når jeg skal skylle tørdragten udenfor når jeg kommer hjem.

Vi var 6 der roede 19 km. 

Ingen kommentarer: