torsdag den 24. september 2015

Veddelev, Kattinge vig og til Kongehøjen


I løbet af døgnet før vi skulle ud kom der 22 mm regn i Allerød, men vejrudsigten lovede opklaring i løbet af den følgende formiddag. Og det kom til at holde. Vinden var sydlig og svag og vi besluttede at sætte ud fra Veddelev havn og ro ind i Kettinge vig for at spise frokost ved Kongehøjen helt inde i bunden. Normalt tager vi denne tur i mere blæst og ofte også med regn. Men sådan var det slet ikke denne onsdag.

Hver gang vi denne dag krydsede frem og tilbage fra Bognæs var det ren fryd. Vi plejer at være tvindmæssig udsat når vi krydser. Vi var en tur forbi ørnereden, men så ikke ørn. I selve Kattinge vig stod skoven stadigvæk smuk, men en del kastanjetræer var begyndt at blive gule. Måske var det effekten af billeangreb. Vi så musvåger flere gange over skoven, men som sagt ingen ørne.

Vi gik i land tæt på Kongehøjen, et sted hvor vi en gang tidligere også har spist frokost. Vi kunne holde en lang frokost i det varme vejr. Jens havde kage med, lækker sag fra den lokale bager.

Efter frokosten gik vi en tur op på Kongehøjen, som har en fantastisk udsigt.

Herefter retur langs vigens kyst og et afsluttende kryds mod haven, hvor vi spiste resterne af kagen til en sidste kop kaffe efter vi havde lagt kajakkerne på bilerne.

Vi var 7 der denne dag fik roet 18 km.

Det var førset gang jeg havde våddragt på. Det fortsætter jeg med indtil 10 gr. så bliver tørdragten fundet frem.

Ingen kommentarer: