onsdag den 1. april 2015

Blæst og kastevinde - men det kunne have været meget værre


Det var en foruroligende vejrudsigt op mod denne rodag. Storm i Tyskland. Tøsne i Jylland. Og op til 14 m/sek lokalt.

Men alligevel er vi 5, der sætter ud fra Skovbroen og ror mod shelteren i Skuldelev. En god og beskyttet rostrækning, når vinden er i nordvest.

Vejret kan der ikke klages på - masser af solstrejf på opturen. Vinden kan mærkes på de sædvanlige steder, hvor vi kommer til strækninger, hvor kysten ikke giver læ.

Frokost i shelteren. Det drypper lidt og der kommer også lidt hagl. Frokosten sluttes af med den berømte kage fra Brovst - en familieopskrift.

Efter frokost gåtur på Skullelev ås for at få strukket benene.

Herefter retur til Skovbroen med medløbende bølger og øjeblikke med meget kraftige kastevinde. Vinden har tiltaget meget efter frokost. Vi må holde i kajakkerne ,mens vi lægger dem på bilerne, for ellers vil de blæse af.

En afsluttende kop chokolade i skoven, hvor der er mest læ. De sidste stykker kage spises.

Masser af vind på vej hjem i bilen. Mit spraydækken ryger af to gange. Der skal køres meget forsigtigt.

Det bliver værre, da jeg skal have kajakken med fra bilen ved hjælp af lastebommen. Men det går.

En god rodag på 16 km. Lagt bedre end vi kunne have håbet. 

Ingen kommentarer: