torsdag den 12. marts 2015

Sol og varmt hele dagen


Store forventninger til denne rodag, der tegnede til at blive flottere end de fleste, når man så på vejrudsigten. Og vi blev ikke skuffet. Sol fra en skyfri himmel hele dagen. Lun temperatur og flot udsigt under frokosten. Palle havde flag på kajakken, det viste sig at han havde fødselsdag og havde medbragt nok kajakhornsherreds største lagkage nogensinde. Fyldte hele baglugeåbningen på vej ud. Meget flot.

Udsætningsstedet var Skovbroen; smukt sted men ikke det letteste at sætte ud fra på grund af aflæsningsforhold og en bred sivbræmme. Vinden var i nord, så turen gik forbi Østby og langs Selsø slot til Klinten; det meget kuperede sted med skrænter lige inden vi drejer ind i Møllekrogen.

Frokoststedet var på Klinten; i læ for vinden og med udsigt over fjorden. Det kan ikke blive bedre. For første gang i år holdt vi en god lang frokost i fuld sol. Vi sluttede med Palles lagkage; der var så stor at selv om vi spiste et stort stykke til frokost og endnu et inden vi kørte, så havde han et pænt stykke med hjem.

Efter frokosten lagde Jens an til en lille lur i solen; vi andre gik en tur op på skrænterne. Det er så smukt et sted.

Kim var med igen efter en meget lang skiferie.

Vi var 9 der denne flotte næsten sommerlige dag roede 15 km.

Ingen kommentarer: