fredag den 19. september 2014

Orø rundt


Det er stadigvæk sommer denne onsdag, både vand og luft er varmt nok til shorts og let rotøj. Vinden kommer fra øst, så vi beslutter efter lidt frem og tilbagesnak at ro Orø rund med uret.

Frokoststedet er Orøs nordspids, nok et af de flotteste steder i vort rovand. Jakob havde medbragt kage, og efter frokosten viste Palle hvordan en romuffe og en pagaj kunne udnyttes til teltstang.

Vi var 10 der tog afsted og flere roede med så stor afstand, at man ikke var i stand til at råbe hinanden op, hvis der havde opstået en faresituation. Det er ikke første gang vi ser dette på netop denne tur. Men det bliver det ikke bedre af. 

Om ganske kort tid bliver vandet koldere og så vil roning, hvor man ikke ror kystnært og i råbeafstand kunne bringe en eller flere af os i fare. Vi har mange gange talt om netop dette emne, men det er som om at der er stor individuel forskel i opfattelsen af om vi har et problem, der skal tages alvorligt.

Der blev roet 20 km.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar