fredag den 14. marts 2014

Årets første traner


En dag med sol fra morgen til aften. Og ingen vind. Den der var - kom fra vest. Udsætningsstedet blev Vænget. Vi var 7 der satte ud.

Utroligt lidt vand i fjorden. Mudder da vi satte ud. Vi måtte lang ud mod sejlrenden for at få vand under kølen. Og måtte flere gange ud af kajakken for at gå over sandbanker på vej frem og tilbage.

For første gang havde jer solbriller og bredskygget hat på, alligevel kunne jeg mærke at jeg havde fået sol, da jeg kom hjem.

Frokoststedet var lidt før de første sommerhuse ved Revelinen. Et sted vi altid spiser frokost. Søren havde lækker kage med.

På vej tilbage så Jakob og jeg to traner; det var årets første.

Da vi skulle i land ved bilerne, sank vi igennem mudderet før vi fik kajakkerne op. Vi talte med en lokal som fortalte, at stormen Bodil have været højt oppe, og det spor vi plejer at køre i det sidste stykke var meget dybt. Alle fik deres biler igennem.

Vi sluttede som sædvanlig med et sidste stykke kage og en kop kaffe. Turen blev på 22,5 km

Ingen kommentarer: